Tupperware

button_emner

main

Kvinder tænker altid kun på én ting…

Der findes ting i verden, der ikke kan afskaffes, som pesten trækker de over alle lande. I næsten hver husholdning findes der i dag en af disse smittebærere, denne bacille søger sine ofre i alle aldersgrupper. For vores kvindelige befolkningsdel er infektionschancen 100.000 gange højere end for den mandlige del, og især yngre piger bliver allerede af deres mødre smittet, før de har nået puberteten. Og hvis pigen var heldig og blev fri for familiære smittekilder (storesøster, moster, faster og kusine indbefattet), bliver de dog senest når de flytter hjemmefra gennem veninder, naboer eller kollegaer inficeret og for alvor ramt af sygdommen. Indtil i dag findes der ingen videnskabeligt anerkendt helbredelsesmetode, der kan hjælpe smittede ud af dette nedbrydende sygdomsforløb. Ligegyldigt hvor vi bevæger os, på campingtur, rasteplads, i skole, kontor eller kantine – denne djævelske bacille er med os, over os, omkring os. Og kvinder tænker altid kun på én ting: TUPPERWARE er mega fedt…

Hvor kommer det fra ?

Opfinderen af dette syntetiske TUPPER-stof var den amerikanske kemiker Earl S. Tupper. Da han søgte efter nye pengekilder fik Mr. Tupper øje på sin sparebøsse. Fra dette øjeblik var han beskæftiget med tre spørgsmål, der forandrede hans liv:

  1.     Hvorfor skal sparebøssen slåes itu, hvis man vil have fat i sine penge?
  2.     Hvor får jeg dollars til at fylde min sparebøsse op igen?
  3.     Hvad skal jeg med en tom sparebøsse?

Tupperware_Earl_Tup_329601gOg Mister Tupper fik en ide. Fingernem som han var byggede han derhjemme ved hjælp af en kemikasse (fra skoletiden) en ny, gennemsigtig sparebøsse med aftageligt låg, og som design valgte han faconen på en skål. Det forhenværende sparebøsseødelæggelsesproblem var dermed løst. Kort efter ledte Mrs Tupper efter sin skål til frisk pudset salat (Mrs Tupper plejede at bruge en blikskål til det). Da Mister Tupper havde brugt denne blikskål til et andet formål end det oprindelige, nemlig til fremstillingen af sin nye sparebøsse, hævnede Mrs Tupper sig og tog låget af Mister Tuppers nye sparebøsse til salatens tilberedning. Nogle timer senere kom det til store ægteskabelige uenigheder hos Tupper’s. “Hvorfor bruger du min salatskål til dit plastværk, sagde Mrs Tupper. “Jeg vil bevise for dig, at jeg over hele kloden kan sætte mænd op imod kvinder med dette plastværk, og samtidig fylde min sparebøsse med grønne dollarsedler,” svarede Earl S. Tupper. Han tog sin arbejdskittel på og forsvandt ind i sit laboratorium for at producere sine plastskåle i store mængder og sende dem ud i hele verden. På denne måde opstod i Earl S. Tupper’s hænder for 50 år siden, ud af en lille klump Polyaethylen, prototypen til alle lufttætte plastskåle med navnet “Wonderlier Bowl”.

Organiseret distribution

Gennem opbygning af et udspekuleret marketingsystem, der arbejdede ved hjælp af et verdensomspændende net af smådealere, begyndte et euforisk og uopholdeligt sejrstogt over hele kloden af dette narkotiske stof (latin “tuperus dosis”). I Danmark er i dag 1.500 og på verdensplan 800.000 kvindelige rådgivere beskæftiget med at sælge potter og skåle til andre kvinder, eller give dem væk som “værtindegave” for at fange nye kunder.

Kapitulation og umyndiggørelse af den mænlige befolkning

Alle forsøg at sætte sig op imod fremrykningen af TUPPER-bevægelsen, at stoppe dens verdensomspændene spredning eller at reducere det til et udholdeligt niveau, er efter hidtilværende informationer slået fejl. Når manden ikke er villig til at åbne sin pengepung for at (videre) investere i denne kunststofnarkomani, bliver han ved hjælp af kærlighedsfratagelse, kvindetårer e.l. nødsaget til at samarbejde. TUPPERWARE’s værdighed er urørlig. Ethvert forsøg fra mandens side på et kompromis bliver fra hendes side ignoreret. En diskussion om TUPPER-problemet forstummer så snart en af hendes veninder dukker op. TUPPER eller ikke TUPPER, det er spørgsmålet. Heller ikke prominente politikere kan længere modstå det kvindelige pres, men understøtter TUPPER-fronten med en personlig indsats i folketinget – gennem brug af produkterne i frokoster eller kaffepauser.

tupperware2

Legal reklame

Med pragmatiske propagandakampagner udnytter man skamløst kvindernes (fra fødsel til død) afhængighed af TUPPER-produkter.

Oversættelse fra en TUPPER-reklame:

  •     Dag efter dag arbejder 19 fabrikker på fuld kapacitet for at imødekomme efterspørgslen fra   millioner af husmødre i nu 60 lande på verdensplan.
  •     At realisere husmødrenes ønsker er altid vores formål.
  •     TUPPERWARE is everywhere

Knaldhårde reklamemetoder, der ikke levner plads til emotioner. Kvinder, der ikke er i besiddelse af TUPPERWARE, har enten en dominerende mand og ingen børn, er guddommeligt lykkelige eller bor alene på en øde ø.

Tidspunktet for en præsentation

Hvem behersker kunsten at forføre bedre end en kvinde? Under dette motto finder der her i landet dagligt TUPPER-præsentationer sted, i huse og lejligheder, bag ryggen på den intetanende ægtemand. Ved valg af et passende tidspunkt kender den kvindelige opfindsomhed ingen grænser. Ingen tid på dagen er hellig nok til ikke at holde en TUPPER-præsentation. Så snart herren er ude af huset, til en skakaften, et spejderledermøde, i missionshuset eller på forretningsrejse, ligner hans hyggelige hjem kun få minutter senere en overfyldt hønsestald. På yderst sjældne “åbne aftner” (hvor det er frivilligt, om husfaderen vil deltage) bliver manden presset til at vælge mellem: enten at arbejde over på arbejsdspladsen, eller at være med til præsentationen. Når manden forfalder til at vælge den sidste mulighed er betingelserne hårde: at arbejde som tjener for at opvarte forsamlingen med chips, saltstænger, kaffe, kage og diverse frugtsafter. Denne opgave indebærer ikke sjældent et bijob som barnepige, for 3 – 5 årige terrorister, de er slæbt med af deres mødre.

Forløb af en præsentation

1384486_e0fdb35f0d_l“TUPPERWARE is everywhere” – også i et parcelhus i Danmark. Værtinden har nu i to dage knoklet og hele hytten er højglanspoleret. Tons af knas og diætsafter er lagret i køkkenet. I kølskabet er alle TUPPER-artikler fyldt op med levnedsmidler og står der som tyske soldater korrekt i række og geled. Allerede en halv time før præsentationen begynder ankommer de første (der er kun kvindelige!) gæster. Rystende gensynsscener udspiller sig: “…hvor lang tid er det dog ikke siden, vi har set hinanden sidst… nej, hvor godt du ser ud og så slank du er; …hvor er det et dejligt og hyggeligt hus i har; …og de søde børn er blevet så store.” Resten glemmer vi helst. Når disse floskler er overstået, finder hver sin plads i  hjørnesofaen i stuen. Ved fortæring af fem til otte kopper kaffe eller diverse frugtsafter, breder snakken sig i hele forsamlingen. Interessante historier om andre mennesker som: “hvem har med hvem, hvor og hvordan” er altid populære. Efter præcis ti minutters snakketid (opvarmningsfase) træder dagens kvindelige docent i rampelyset. Rolig, uden tidspres præsenterer hun de forskellige beholdere og forklarer deres fordele. Ulemper findes der åbenbart ingen af. Pga. deres store interesse for docentens foredrag taber nogle seminardeltagere chips på det nyrensede gulvtæppe eller spilder deres diætsaft. Ved siden af bliver husherrens vandregning gennem utallige toiletbesøg i galaktiske højder torpederet, spejlskabet i badeværelset flere gange inspiceret for præventionsmidler og parfume, og telefonen i køkkenet bliver flittigt brugt, hvert andet minut ringer en hjem og spørger om “barnepigen kan klare sig” eller “om far ikke er smuttet på værtshus.” Efter en god times tid er hele cellulitis-kliken fuldstændig overbevist om, at man ikke kan blive en god og perfekt hustru uden TUPPERWARE.

Uden skyldfølelse

Indtil nu er der ikke sket noget, der kunne have konsekvenser for seminardeltagerens videre livsforløb. Men docenten styrer rutineret til den anden, altafgørende del. “Heldigvis” kan hun med glad mine meddele, er det netop i dag sidste chance for at bestille, før en uomgængelig, i lang tid udsat prisstigning. Og det er stikordet for de inkarnerede Tupperloger til at berette om deres 50-årige TUPPER-erfaring og derved omvende den sidste lille tvivlerkreds med håndfaste argumenter. Nu er der plads til i fælleskab at gejle hinanden op over, hvor praktiske de små plastikcontainere er og hvor enorm vigtig, hver enkelt plastbøtte kan blive i husholdningen. Parolen for i aften er: “Hvad der er sparet, er tjent.” En newcommer på dette seminar vil ikke vove at sætte sig op imod kogekunst, organisationstalent og sparsommelighed, udtrykt af tilstedeværende bedstemødre, svigermødre eller veninder. Adlyd og hold kæft er her det bedste råd til de nye. Og hvis der så stadigvæk er en deltager tilbage der tvivler på at TUPPER-systemet er en nødvendighed i hendes husholdning, så bliver der givet intensiv aleneundervisning af den dynamiske TUPPER-docent. Her skal læres noget om: praktisk forrådsbeholdning, altid friske varer pga. det passende TUPPER-volumen, muligheden for detailjeret etikettering ved hjælp af klistermærker til en logistisk fejlfri varelagerføring, fordærvede levnedsmidler er historie! Ved alt det sparer TUPPER-brugerinden en masse tid, som ellers ville gå til spilde med tidskrævende indkøbsture. Den sparede tid kan madammen jo bedre bruge til noget nyttigt, som homeshopping på tv, kaffekrans, telefonsnak, frisørbesøg eller maler- og renoveringsarbejde i hendes eget ansigt. Ethvert forsøg på at bryde ud af denne kollektivterapi er frugtesløs. Om det er af overbevisning eller af medlidenhed med værtinden – nu er tidspunktet kommet for bestilling. Uden at tage hensyn til et evt. kontoovertræk bliver der nådesløst afgivet ordrer. Skåle og bøtter, som den ene for længe siden har købt, skal den anden i hvert fald købe nu og når det viser sig, at fru Jensen bliver aftens ordredronning, lægger fru Hansen hurtig noget oven på sin bestilling for at blive optaget i TUPPERWARE-adelen. Docentens sidste ritual er at overrække værtinden under stående ovationer et smagløst campingbestik, hvor nudler glider fra gaflen og kniven ændrer sin form til et spørgsmålstegn ved første skæreforsøg i en varm kartoffel. Glade ansigter går hjem uden skyldfølelse.

For sent at fortryde

Derhjemme bliver den kvindelige homo sapiens’ samvittighed ubarmhjertig plaget. Hvorfor har jeg tabt kontrollen, hvordan forklarer jeg dette sidespring for min kære ægtemand? Blev ægtefællen dog ikke højt og helligt lovet, at man ikke ville bestille noget? Hendes koncentration på det daglige bliver mindre og mindre, og senest ved det “dejligste i verden” (ikke TUPPERWARE!) opdager han at der er noget der plager hende, det kommer til en tupperus interuptus. Hun letter sin sjæl ved at tilstå ham sin helligbrøde, og hun tilføjer, at hun aldrig vil gøre det igen. Han kender godt situationen fra tidligere tilståelser, og vil holde hende fast på hendes løfte, men hun forsvarer sig med, at det var meget vanskelige omstændigheder hun befandt sig i: Fraktionstvang fra ligesindede, tilstedeværelse af svigermoderen, en svær barndom med alt for tidlig TUPPERWARE kontakt i skolegården, afhængighed af bedsteveninden og uvidenhed i omgangen med surt tjente penge.

Leveringen kommer med sikkerhed – ligesom spørgsmålet om nødvendighed

En kæmpe pakke og intet inden i – sådan ser vareleveringen ud. En trekantet tyrkisfarvet forrådskasse med luftcirkulations huller “pynter” for fremtiden et hjørne af køkkenbordet – med plads til så få kartofler, som et alm. menneske ikke kan blive mæt af. Drikkebæger med skruelåg – efter første anvendelse findes oversvømmelseskatastrofer i børnenes skoletasker. Former til fremstilling af pindeis. Ovale skåle, runde skåle, firkantede skåle, aflange skåle, cylindriske skåle – mere geometriske former end en matematiker har hørt om. Formerne skifter hvert år og en fornuftig stabelmetode er dermed udelukket, hvorefter det er umuligt at benytte sig af den på seminaret lovede logistiske fordel. På Lagerpladsen bliver det med tiltagende vækst af TUPPER-samlingen til mere spildplads mellem beholderne end der er beholdere, og et oprydningsforsøg bliver til et Tetris spil i køkkenskabet.

En helt almindelig død

tupperwareKære venner, selvom vores hustruer ikke vil se det i øjnene,  så har også en TUPPER-skål kun ét liv. Denne artikel afslører at der indtil nu hverken var tid eller penge at spare, ved brug af TUPPERWARE. Må man til gengæld ikke have lov at undgå den stressende håndopvask? Læg blot jeres TUPPER-låg, -potter og -skåle i en opvaskemaskine. Efter en omformingsproces på 3 kvarter med gentagne ændringer af materialets aggregattilstand vil der opstå helt nye former. Skønt TUPPER-lågene allerede nu er blevet interessante observeringsobjekter, søger de dog ofte en tæt kontakt til varmelegemet i maskinen, og ved denne forbindelsesproces opstår smeltedampe, så hele huset lugter som en kemikaliefabrik, ikke sjældent må der betales med en dyr udskiftning af varmelegemet . Ligeså er det skålens død, når man fylder den op med varm kødsovs eller gullasch. Mellem fedt og paprikafrugtdele kommer det til en urokkelig forbindelse med skålens molekyler, resultatet er en ny skålefacon. Hyppigst taber TUPPER-dåser deres liv ved en lang søvn i køleskabet. Fordi ingen af familien er interesseret i hvad der befinder sig i denne uigennemskuelige dåse, er der grobund for nye organiske livsformer, og ved denne proces danner der sig sorte pletter på TUPPER-dåsen. Senest her er det blevet tid til at tænke sig om, glemme alt hvad man har lært på seminaret og omsider begynde at spare penge og tid ved at begrave sin TUPPERWARE-samling i skraldespanden.

button_emner