Chat dig én

chatRigtige mænd har for år tilbage forbundet ordet “brevvenskab” med den helt store romance, og kvinder har kun tænkt på computere som en overflødig støvfanger. I dag er det hele anderledes. Chatten på internettet hører til den mest elskede måde at træffe nye mennesker på, i timevis og nattelang kan man underholde sig med andre, i håb om at det vil føre til “mere”.

Her skal fortælles lidt om faren ved at chatte så meget, at man kun kan tænke i chatsprog.

Mine venner har uden tvivl ret, når de siger, at jeg ikke skal sidde og forsumpe bag min computer, men se at komme ud i den fjendtlige verden. Monitoren har de sidste tre måneder oplyst min stue om natten, når jeg har siddet på nettet og chattet med meget interessante mennesker. Jeg har ført mange dybdegående samtaler, taget del i andres problemer, givet hjælp og gode råd til folk, når deres systemer er gået ned. Alt var godt og dejligt – men det var jo egentlig ikke det, jeg ville. 🙂

I hvert fald følte jeg mig nu stærk nok til også at søge kontakt i den virkelige verden.
I nærheden af hvor jeg bor, er der et hyggeligt værtshus, som jeg besøgte en aften. Værtshuset havde åbenbart en gæsteindgang, for jeg kom ind, uden at skulle sige noget brugernavn eller adgangskode. Ja, her pulserede livet, folk befandt sig i intensive samtaler, der var sågar musik og en 3D indretning, det var ikke dårligt. Ved et bord bemærkede jeg en pige, der var fordybet i en avis, og uden noget videre satte jeg mig ved det bord.

Jeg hilste med et kort “Hej” hun så kort op på mig og sagde ligeledes “Hej” og fordybede sig atter i avisen. Det var OK sådan, begyndelsen af en chat er altid lidt vanskelig.

“Må jeg forstyrre dig lidt, eller er du meget optaget?”
Jeg vidste, at det hørte sig til, at man spurgte. Piger har ofte 5 eller 6 chatpartnere på en gang. I sådanne tilfælde var svarene altid korte, og samtalen gik meget langsom, på den anden side set, kunne jeg ikke få øje på andre ved vores bord, til sidst svarede hun da også:

“Det er OK, hvad vil du vide?”.

“smile”
Nå ja, ikke noget særlig begavet svar, men man kunne jo også først efter en længere chat, finde ud af hvordan den anden var.
“Nhåå, underholde mig lidt, grin”
Hvor dumt, jeg havde jo ikke noget her, så jeg kunne vise en smiley 🙂 med.

“Du er meget direkte”
Mente hun og lagde sin avis væk.

“:-D, nej nej, ingen grund til angst, jeg er fuldstændig harmløs”.
Stort smil.
“Hvor kommer du fra?”

“Hvor skulle jeg komme fra? Her fra byen naturligvis”

Aha, en fuldtræffer, det var endda en samtalepartner, der kom fra samme by som jeg.
“Hvilket tilfælde! Jeg kommer også her fra, det må fejres. Jeg giver en omgang champagne!”
Sædvanligvis tegner jeg i sådanne situationer et fint champagne glas med “>”,”-” og “|” Det gik jo ikke her, men trods det kom der liv i værtshuset, for værten bag disken havde hørt mig >-|. Min overfor, så eftertænksomt på mig.

“Du er en mærkelig fyr”.

Det tog jeg som en kompliment. Pludselig faldt det mig ind, at jeg slet ikke havde præsenteret mig:
“I øvrigt, jeg er Krammebjørn 48”

Hun studsede lidt, og sagde så:
“Godt, jeg er Mette 44”.

Aha – vi passede endda aldersmæssigt sammen. Nogen gange underholdt man sig med, uden at man selv straks mærkede det, et barn på 14 eller en bedste omkring de 60, men her var alt i orden.
Som bestilt, kom der tilfældigvis en rosensælger forbi vores bord, jeg tog en ud at sælgerens buket og gav den til Mette 44. En rose kan man i øvrigt tegne med *->->- , men som sagt , det kunne jeg ikke her. Rosensælgeren gik ikke inden, jeg havde betalt for rosen *->->-. Mette 44 tog den med ordene:

“Ohh – en romantiker”

“Ja” sagde jeg. “Det er jeg vel, Bliv letrødmende”

“Bliv letrødmende? sig mig vil du gøre grin med mig, eller arbejder du for et komiker blad?”

Jeg var forvirret. Hvordan kom hun dog på den ide?
“Nej nej, jeg har med computere at gøre, som de fleste her vel har”

Hun så sig omkring. Tilsyneladende troede hun ikke på mig, at de øvrige deltager arbejdede i EDB branchen, selvom min erfaring havde vist mig, at det ofte var tilfældet. OK – også jeg fandt det lidt underligt, vi befandt os jo her på et værtshus, og de fleste havde tatoveringer og læderjakker på.

Jeg besluttede mig for, efter den gode begyndelse, at gå et skridt længere.
“For at du overhovedet kan vide, hvem du snakker med: så er jeg 186 cm høj og jeg bærer briller og skæg”.

Mette 44 lænede sig tilbage og mønstrede mig fra oven og nedefter.

“Aha! Det havde jeg ikke troet”.

“Nej?, ja man gør sig altid sine egne forestillinger om, hvem man egentlig underholder sig med. Måske vil du også beskrive dig selv?”
Jeg vidste at det var et lidt nærgående spørgsmål, men man kunne jo altid prøve.

“Beskrive mig selv? Hvad mener du? mine interesser, mine hobbyer, eller hvad?”

“Mette 44: også det, men jeg tænkte nu i første omgang mere på det ydre”

Hun lænede sig endnu længere tilbage.
“Mit ydre?” spurgte hun forbløffet. “Hvordan mener du?”.

Pigen var åbenbart mindrebegavet, kedeligt. Nå godt, men jeg er ikke sådan *støn*.
“Thjaa – din højde, hårfarve, figur osv. Eller er det for personligt? Som sagt, vil jeg ikke være påtrængende”

Hun så længe eftertænksomt på mig, så sagde hun:
“Svagsynet?”

Det bragte mig helt ud af den, jeg besluttede mig for at skifte emne.
“I øvrigt Mette 44: har du en post adresse her?”

“En post adresse? her? komisk ide, naturligvis har jeg ikke det, min post adresse er der hjemme, som det hører sig til”

Aha – hun var altså ikke stamgæst her
“Din mail-adresse? vil du give mig den? Forsigtigt spørgsmål”

Hun trak vejret dybt

“Hvordan kom jeg så vidt? Nå ja Mette 44, jeg mente bare sådan, eller jeg kan give dig min, så kan du en gang ved lejlighed sende mig et billede – frækt grin”.

Hun tog sin taske, betalte og gav mig sit visitkort.
“Jeg har en meget bedre ide, du kan besøge mig en gang, her har du min adresse, og hvis det er muligt, så snart”.

Dermed gik hun.

Jeg var endnu helt bedovet. En aftale for en “blind date” og så endda den første aften, det var sjældent. Overlykkelig betalte jeg også (selv om jeg undrede mig over at der stod 3 champagne lokalerunder på min regning) og forlod værtshuset. Der hjemme tændte jeg straks min PC, for at indtaste den kostbare adresse i min adressebog.

visit

Jeg slukkede stille min computer og luskede slukøret ind i seng.

button_emner