Autokommunikationens store kunst

autokommunikationJa, jeg tilstår det straks. Jeg elsker kommunikationens muligheder, som alt den nyt teknik giver os. E-mail adr. Logo – jeg har 5 af dem, bærbar PC, mobil og Palm? Selvfølgelig – og naturligvis alle med infrarøde – sammenslutninger. Så de trådløst kan kommunikere sammen. Mine visitkort er trykt på begge sider, mit brevhoved fylder den øverste halvdel af  brevpapiret – alle skal vide, hvordan de kan få fat på mig.

Imidlertid forekommer det mig, at dette medie endnu ikke er helt så populært i min bekendtskabskreds, som det kunne være ønskværdigt. I hvert fald var der intet, der de første dage rørte sig i min mail-postkasse… Det afhjalp jeg hurtigt. Ved at surfe rundt på nettet i en stak af formularer, hvor man kunne tilmelde sig nyhedsbreve. Straks steg mail indgangen med ca. 500% . Nå ja, helt så tilfredsstillende, var det nu heller ikke – man vil jo hellere modtage personlig post. Altså begyndte jeg at sende små meddelelser fra min ene mail adr. til den anden. Især gerne til min AOL konti. Ved hver start af min AOL, var der nemlig en kvindelig stemme der meddelte ”De har fået post” sådan noget varmer jo.

Med tiden udviklede jeg kommunikationen med mig selv. Jeg tilføjede brevene små ”vedhæng”, nej ikke store – til tider sjove billeder og andre gange små lyddata, også her foretrak jeg særlig min AOL konti – jeg bruger nemlig altid en del tid på, at finde ud af i hvilken oversigt AOL programmet har lagt mit vedhæng efter modtagelsen. De andre postadr. overrasker mig også, hvis de absolut ikke vil hente min post – som jeg nøjagtig ved, at jeg har skrevet – fra serveren. Ofte kommer der i timevis ingen ny post – indtil E-mailen så alligevel pludselig dukker op

Efter nogle natlige surftimer vidste jeg også, hvordan man over Internettet sendte sms beskeder, eller omvendt, sendte sms besked på mobilen til en e-maile adr. Det var fængslende – med et stoppeur i den ene hånd og mobilen i den anden, at fastslå hvor lang tid, hver besked var undervejs. Til tider bliver jeg vækket midt om natten af min mobil, derfor har jeg altid en notesblok liggende ved siden af min seng, så jeg kan notere modtager tidspunktet – lykkeligt sover jeg videre.

Højdepunktet i min højkomplicerede kommunikationsteknik var da jeg kunne sende tidsforskudt. Jeg skrev mig en mail, med et særlig sjovt vedhæng. I mailprogrammet indstillede jeg det sådan, at denne mail først skulle sendes 4 dage senere. Når jeg så modtog post på en af de andre konti, huskede jeg ikke helt nøjagtigt mere, hvad jeg egentlig havde sendt mig. Sådan kan der ind imellem opstå ægte overraskelser.

Et stort øjeblik var det da jeg modtog min første mail fra en udenforstående. Mads havde jeg lært at kende i bussen til Lemvig. Han var ansat ved kommunen og var midt i 50. Men havde alligevel sin egen mail-adr., som han havde tiltroet mig. Allerede samme aften skrev jeg til ham ”Hallo Mads, her er mig, er denne mail ankommet hos dig”.  Dog fik jeg ikke noget svar, der måtte være sket et eller andet. Altså skrev jeg nu dagligt til Mads, for at lokalisere fejlen. Alle mine konti var i orden, jeg modtog min egen post præcist og tilforladeligt. Senere vidste det sig, at Mads havde været på ferie i 2 uger. Det lettede mig temmelig meget.

Derom alting er, jeg vil ikke undvære det nye medie i min dagligdag. Der er hurtigt – billigt – ukompliceret – og man har altid noget at skrive.

button_emner