Ulykken i 1893

En del af gravstenene på Harboøre kirkegård fortæller om drukne-ulykker.
Den største ulykke skete den 21. november 1893, da 26 fiskere druknede på havet. Vejret var roligt, da de små åbne kystbåde sejlede ud, men pludselig slog vinden om i sydvest, og havet rejste sig. En del af fiskerne søgte straks mod land, men brændingen viste sig at være for hård, og adskillige både kæntrede i havstokken.

Liløre-stenen

Den 25. januar 1897 forliste Liløre redningsbåd under redningsforsøg, og hele besætningen på 12 mand druknede. Det stormede af nordøst. To af kystbådene var ikke kommet i land, og redningsbåden blev kørt til havet ved fiskernes landingsplads i Vrist, hvor man troede, at de savnede fiskerbåde ville forsøge landing. På et tidspunkt mente nogle at kunne skimte et lys på havet, og det antoges at være en lygte i en af fiskerbådene. Redningsbåden blev sat i havet og var snart ude af syne i mørket. Ca. halvanden time senere kom redningsbåden drivende i land med kølen opad. De nærmere omstændigheder ved kæntringsulykken kendes ikke. Fiskerbådene blev senere bjærget i god behold af redningsdamperen Vestkysten.

Gregers Kirks mindesten

I 1875 kom der for alvor gang i kystsikringen, og den unge entre-prenør Gregers Kirk gav i 1876 tilbud på høftearbejdet. Tilbuddet blev modtaget, og på grund af sin dygtighed og lederevne blev han snart en anset og indflydelsesrig mand.
Gregers Kirk var sognerådsformand i Harboøre i 22 år. Han blev sene-re direktør for Jydsk Telefonaktieselskab og har ved oprettelse af et legat og på andre måder gavnet sit fødesogn, hvor han efter eget ønske blev begravet.

Rønland-sten

I romanen ”Dagen bryder frem” skildrer forfatteren Erik Bertelsen livet på Harboøre fra 1860 til 1885, og vel især livet på ”Rønlandsgaard”. De der har læst bogen, vil sikkert kunne huske navnene på stenen. Lauge Nielsen, hustru Sidsel Marie og den blinde Stougaard, der var almisselem på gården.

Mindemuren

Relieffet i midten, der er udført i marmor af Torvald Vestergaard, Lemvig, forstiller en mor, der tager afsked med sin unge søn, for han drager på havet. På begge sider af relieffet er der anbragt stenplader, hvorpå forulykkede fiskeres navne fra året 1900 og fremefter er indhugget.
Det er fiskere, som blev på havet, og hvis pårørende ingen grav har at dvæle ved.
Både foreninger, fonde og privatpersoner har givet bidrag til minde-muren, der blev indviet i 1942.

Stenen over ukendte søfolk

I ældre tid ilanddrev jævnligt ukendte søfolk på kysten. Disse blev gravlagt omkring stenen med følgende indskrift:
”Tavse og ukendte kom de i land; deres navne dog vides på evigheds strand.”

Alexander Newsky-sten

Den største strandigsbegivenhed på Harboøres kyst fand sted den 25. september 1868. Det var den russiske flodes stolthed, fregatten Alexander Newski, der strandede med zarens søn, storfyrst Alexis, og 750 besætningsmellemer ombord. Kun ganske få druknede, deriblandt en officer og to matroser, hvis navne står på stenen her.

Minde fra første verdenskrig

Den store sten er rejst til minde over 25 tyske marinere, der drev i land efter søslagtet ved Jylland 31. maj 1916.

8.648 engelske og tyske søfolk mistede i løbet af få timer livet i det største artillerislag udkæmpet til søs nogensinde.