Denne inskription står på en gravsten på Harboøre Kirkegård. Stenen er rejst som en mindesten på graven for de tolv redningsmænd, der mistede livet en januarnat i 1897, da Redningsbåden Liløre gik til bunds ud for kysten ved Vrist.
Da folk på stranden mente at have set lys derude på havet, og da to af fiskerbådene fra Harboøre ikke var kommet i sikkerhed i land, da gik de tolv redningsmænd i den ugennemsigtige nat ud med redningsbåden for at søge efter deres fiskerkammerater i mørket. De fandt aldrig de andre, men mistede de alle tolv livet.
Kærligheden søger ikke sit eget, står der smukt på mindestenen over dem. De søgte ikke deres eget, men de søgte at redde deres fiskerkammerater fra døden på havet.
Sådan ved vi, har der i det danske samfund i mange sammenhænge været mennesker, der ikke søgte sit eget, men gav sit liv til tjeneste og kærlighed for folk og fædreland, for frihed og fred og for andre menneskers liv. Sådanne mennesker har der været gennem hele Danmarks historie. Det er godt og helt nødvendig, for at et folk kan overleve som folk. Og sådan er vi som enkeltmennesker helt afhængig af, at der for os var og er nogen, der praktiserer den kærlighed, der ikke søger sit eget. Var der ingen, der mødte mig med den kærlighed, så var jeg gået til bunds, gået i hundene for længst. Sådan er det. Vi lever af, at der er nogen, der elsker og overfor os praktiserer den kærlighed, der ikke søger sit eget.
Og netop det er i dybeste forstand kristendommens centrum og egentlige indhold. Kristendommen forkynder netop for os, at Gud ikke søgte sit eget, men søgte os. Jesus Kristus, Guds kærlighed, søgte ikke sit eget, for så var han blevet trygt hjemme i sin Himmel. Men det gjorde han ikke. Han gav sig selv til verden i kærlighed for at finde os i det mørke, vi havde rodet os i.
Derfor er ordene på mindestenen på Harboøre Kirkegård også kristne ord, skrevet først af Paulus om Guds kærlighed til verden: Jesus Kristus.
Han praktiserede helt til det sidste den kærlighed, der ikke søger sit eget. Det døde han af. I kærligheden gav han sit liv, for at vi skal leve og være hans. Sådan er det sandt. Jesus Kristus søgte ikke sit eget, men han søgte sine egne: os.
Søren Nielsen
