Vi skal alle begraves på et tidspunkt. Så hvorfor ikke tale om det i tide?
Det vil være en hjælp for pårørende, når det bliver aktuelt. Og de vil undgå at stå i situationen: Gjorde vi nu det rigtige?
Det er vigtigt, at man – sammen med sine pårørende – vælger den form for begravelse og den type gravsted, der er rigtig for netop en selv og familien.

Efterfølgende nogle af de spørgsmål der evt. vil melder sig.

Hvem skal man kontakte for at arrangere begravelsen?
Det er altid sognepræsten i det sogn, hvor den afdøde boede, der skal kontaktes. Det er det uanset hvordan begravelsen skal foregå, og uanset om afdøde var medlem af folkekirken, eller ej. Man skal altid i kontakt med begravelsesmyndigheden, sognepræsten, for at aftale nærmere om begravelses-ceremonien.

Hvad koster en begravelse?
Det er gratis at bruge kirken og præsten i forbindelse med begravelsen. I Harboøre er også gravstedet og gravkastning, for Folkekirkens medlemmer der bor i kommunen, gratis. Alt andet skal man selv betale og varierer meget, alt efter hvad man vælger af kiste, pynt, gravsten og så videre. 

Hvem lægger afdøde i kisten?
Inden begravelsen skal den døde gøres i stand og lægges i kiste. Kisten kan købes hos bedemanden. Det er meget almindeligt, at det er plejepersonale eller en bedemand som sørger for, at afdøde bliver vasket og klædt på i det tøj, man har bestemt personen skal begraves i. 

De fleste vælger efterfølgende at få kisten opbevaret i det kapel, der hører til den kirke begravelsen skal ske fra. Man må gerne have kisten stående hjemme indtil begravelsen, hvis man føler, det er det rigtige. Det var tidligere meget almindeligt.

Begravelse eller bisættelse?

Begravelse:
En begravelse er en højtidelighed med efterfølgende nedsættelse af kisten i et gravsted valgt af pårørende eller afdøde selv. Jordpåkastelsen foregår ved graven.

Bisættelse:
En bisættelse er en højtidelighed med efterfølgende kremering (brænding på et krematorium), hvor-efter urnen (ca. 8-14 dage senere) kan nedsættes i et gravsted valgt af pårørende eller afdøde selv. Jordpåkastelsen foregår i kirken (eller kapellet) inden kisten føres til krematoriet.

Kirkelig begravelse – hvad gør man?
Hvis den døde var medlem af folkekirken, aftaler man detaljerne omkring begravelsen med den præst, der skal foretage begravelsen. Sammen med præsten vælger man, hvilke salmer der skal synges. Man taler om, hvad præsten skal sige i sin tale over afdøde og om hvorvidt man selv skal holde en kort tale ved kisten. Under selve begravelsen holder præsten en begravelsestale, som kan være mere eller mindre personlig. Det afhænger naturligvis både af, hvor godt kendskab præsten har til afdøde og af de pårørendes ønsker. Når ceremonien i kirken er forbi, bæres kisten udenfor. Enten hen til den ventende rustvogn som kører kisten til krematoriet, eller til graven hvor kisten nedsættes, og jordpåkastelsen finder sted.

Borgerlig begravelse - hvad er det?
Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, har man ikke krav på hverken at benytte kirken eller have præstens medvirken ved begravelsen. Det kan give problemer, fordi man som sørgende kan finde stor støtte i de kendte ritualer og præstens både professionelle og menneskelige håndtering af situationen. Nogle præster siger af hensyn til de pårørende ja til at medvirke enten ved en traditionel begravelse eller ved en ceremoni, man tilrettelægger i fællesskab. Andre præster siger konsekvent nej til at medvirke og til at kirken anvendes ved begravelsen. Dette nej er som oftest begrundet i respekt for afdødes ønske om ikke at tilhøre kirken. Man vil dog altid kunne foretage både bisættelse og begravelse fra kapellet på kirkegården, eventuelt under ledelse af en bedemand. Men man kan også vælge blot at få afdøde brændt og nedsat i fællesgrav uden nogen ceremoni overhovedet.

Skal kirken pyntes og hvem pynter kirken?
Det er afhængig af de pårørendes ønsker, hvem der sørger for pyntningen. Man kan aftale det med bedemanden, som sørger for at graveren får besked om, hvem der foretager det nødvendige. Eller man aftaler det direkte med en gartner. Man må også gerne selv - efter aftale med graveren - pynte kirken.

Hvem bærer kisten?
En almindelig kiste er forsynet med seks bærehåndtag, som bruges, når kisten skal bæres fra kirken ud til grav eller rustvogn. De pårørende vælger selv, hvem der skal bære kisten. Det er et valg, som ofte involverer meget stærke følelser, samtidig med at man skal tage visse fysiske hensyn.

Enhver, der har prøvet at bære en kiste, vil vide, at det er vigtigt at de der bærer overfor hinanden har nogenlunde samme højde. Man bør også tage hensyn til, at en kiste kan være meget tung. Det er almindeligt, at bærerne vælges blandt afdødes slægtninge og venner – og ofte de yngre.

Her ved kirken har vi en katafalk (vågn), som benyttes til kørsel af kisten fra kirken til gravstedet.

Hvilken slags gravsteder kan man vælge mellem?
Nogle mennesker har inden de dør udtrykt klare ønsker om, hvordan de vil begraves. Hvis det ikke er tilfældet, er de efterladte nødt til at træffe beslutningerne. Beslutningen om, hvorvidt den døde skal jordfæstes i kiste eller brændes og bisættes i urne, skal træffes allerede, når dødsfaldet anmel-des til præsten. Senere skal det afgøres, om afdøde skal i enkelt eller dobbeltgrav. Der findes også alternativer til de traditionelle gravsteder. Se mere under Gravstedsformer.

Det er gratis at blive begravet, men det koster penge at have et gravsted, fordi det skal vedligeholdes. Graveren kan oplyse nærmere om taksterne. Uanset om man er medlem af folkekirken eller ej, skal jordfæstelser og urnenedsættelser altid ske på kirkegården.

Hvad er alternativerne til kirkegården?
Hvis man ønsker det, kan man få tilladelse til at strø den afdødes aske ud over havet.
Tilladelsen skal søges hos kirkeministeriet. Man kan enten søge om tilladelse til at ens egen aske strøs ud, når man engang er død, eller om at en pårørendes aske strøs ud.
Betingelserne er, at asken strøs ud over åbent hav (dette inkluderer også fjorde) og at det sker diskret.