Næppe noget sted i Danmark finder man så foranderligt et område som Harboøres kystlinie. Menneskets livsbetingelser har her altid været afhængig af havets luner. I stenalderen var her lavvandet havbund, mens de tidligste skriftelige kilder beskriver området som et større skovklædt areal. Helt op i voret århundrede har Harboøre ligget som en ø, der om vinteren var omgivet af oversvømmede engarealer, som havets bølger under kraftige storme skyllede hen over. Mange år har man helt måtte opgive at tilså jorden. Gamle borgere kunne berette om deres opvækst på gårde, der i dag ligger langt ude i havet.