Ønsker du at blive døbt eller at lade dit barn døbe i folkekirken, så skal du kontakte sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor du ønsker dåben skal fiDåb er en forudsætning for at være medlem af folkekirken og kan enten foretages som barnedåb eller som voksendåb.
Du aftaler med præsten hvor og hvornår det ville passe både kirken og dig. Dåb finder som oftest sted som en del af den almindelige søndagshøjmesse, men kan også foregå ved afholdelse af en særlig dåbsgudstjeneste. Det afhænger af traditionen i den lokale kirke.
Som oftest vil man inden dåben have en samtale med den præst, der skal døbe barnet. Præsten gennemgår dåbsritualet sammen med dåbsforældrene og kan besvare de spørgsmål, der eventuelt måtte være i forbindelse med gudstjenesten, dåbsritualet og dåbens kristelige betydning.
Om faddere
Ved barnedåb skal barnets navn samt navn og adresse på mellem tre og fem faddere afleveres til sognepræsten eller kirkekontoret. Fadderne skal selv være døbt og påtager sig ved barnets dåb en moralsk forpligtelse i forbindelse med dåbsbarnets kristelige oplæring i det tilfælde, at der sker barnets forældre noget, før barnet bliver voksent. Ved dåben bærer forældrene eller en af fadderne barnet. Det kaldes populært for gudmor eller gudfar, men udtrykket findes ikke i officielle regler eller liturgi til dåb.
Ved voksendåb taler man ikke om faddere, men om dåbsvidner.
Fadderne har ingen juridisk ret eller pligt til at tage sig af det forældreløse barn og evt. adoptere.
Sker dåben af et nyfødt barn ikke inden for seks måneder, så skal barnet navngives
I tilfælde af sygdom kan man tilkalde præsten til dåb i hjemmet. Hvis barnet er i akut livsfare, kan dåben foretages som nøddåb af en af de tilstedeværende.
Ved voksendåb kontakter man også sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor man ønsker at blive døbt. Forud for voksendåb går en oplæring i kristendom hos præsten.
Er man døbt én gang, kan man ikke blive døbt igen. Heller ikke hvis dåben er foregået i et kristent kirkesamfund uden for folkekirken.
