"Jeg går til konfirmandundervisning, for at få gaver, penge og fest", siger nogen af de unge i dag lige ud. Præsterne resignerer, bedsteforældrene er chokeret, andre overhører det – de har vidst det længe.

Konfirmation kun for gyssernes skyld - man må formåde at sandheden er, som så ofte, også her godt gemt. De fleste unge er nemlig interesseret i tro, religion og kirke, men de har svært ved, lige som de fleste voksne, at finde de rigtige ord for at udtrykke og forsvare deres mening om disse emner.

Hvis du er konfirmeret, lav en gang følgende test og spørg dig selv: Hvorfor har netop jeg ladet mig konfirmere dengang? Mon ikke mange skal overveje det et godt stykke tid for at formulere et ærligt svar.

At tale og diskutere åbent om sin egen tro (eller vantro) er mange i dag faktisk ikke vandt til.

Det kristne trosgrundlag

For at blive konfirmeret i folkekirken skal man være døbt og have modtaget konfirmationsforberedelse, så konfirmanden er fortrolig med det kristne trosgrundlag og folkekirkens gudstjeneste. Præsten kan også stille krav om, at konfirmanderne i et vist omfang skal deltage i sognets gudstjenester.

Konfirmationsforberedelse finder sted i folkekirken, når konfirmanderne går i 7.- eller 8. klasse.

Konfirmationen foregår normalt ved en gudstjeneste om foråret og i visse dele af landet om efteråret.

Konfirmation og konfirmationsforberedelse er kort sagt en påmindelse om det løfte, Gud gav i dåben: ”Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende"( Matt 28,20b.) og en tolkning af, hvad dette løfte betyder for os den dag i dag. 

Overhøring eller vand og brød

Før konfirmationsordningen af 1909 kunne man ikke indgå ægteskab, stå fadder eller være vidne, hvis man ikke var konfirmeret. Var man ikke konfirmeret inden sit 19. år kunne man straffes. Præsten skulle overhøre konfirmanderne og bestod man ikke overhøring på grund af manglende evner, var det præstens opgave at give ekstraundervisning. Men var årsagen uvillighed, så kunne man ende på vand og brød!